2-3 gange om året starter vi nyt hold for løbe-begyndere, næste gang bliver i april 2019. 
 
Vi starter helt fra bunden med to forskellige 9 ugers forløb, hvor man af erfarne uddannede trænere bliver hjulpet godt i gang med at løbe. Vi starter i august begynderhold på to niveauer - et hold for dem der aldrig har løbet før, og et for dem der har løbet før, og som skal igang igen efter skade eller pause. Vi træner tre gange om ugen og det er vigtigt, at man enten deltager i alle træninger eller selv supplerer for at følge forløbet. Vi arbejder os langsomt frem, og supplerer med stabilitet- og styrketræning under hele forløbet. Træningen varetages af DGI-uddannede trænere. Vi lægger vægt på, at træning skal være sjovt!
 
Man skal være skadesfri og kunne gå en længere tur uden at blive forpustet for at kunne deltage i forløbet. Ellers anbefaler vi, at man begynder på vores powerwalk i stedet. Når man er blevet habil til powerwalk kan man snakke med træneren om, hvornår man eventuelt er klar til at starte på et begynder løbehold. 
 
På løbe-begynderholdet træner vi tirsdag kl. 18, torsdag kl. 17.15 og søndag kl. 8.45. Mødestedet er alle dagene ved Furesøbad. 
 
Trænere: Tine, Anja med flere. Hent programmmet som PDF
 
  
Man skal melde sig ind i løbeklubben for at deltage i forløbet, men man er meget velkommen til at komme og være med et par gange for at prøve det af. Opret en profil, meld dig ind i løbeklubben under menuen MEDLEMSKAB hold (10), det koster 400 kr. om året for voksne, og bliver automatisk bliver trukket en gang om året d. 1. april.
 
Tilmeld dig til sidst til løbe-begynderholdet BEG2, det koster 200 kr., som er en engangsbetaling.
  Furesø Løbeklub - Rytterkrogen 4 - 3520 Farum - Tlf: 28965868 - email: info@furesoeloebeklub.dk en løsning fra Klubmodul